Hvad er musikterapi?
Musikterapi er en videnskabeligt forankret tilgang, som bygger på musikkens evne til at skabe kontakt og kommunikation mellem mennesker. Der er fokus på den kommunikative musikalitet. Det handler om, hvordan musikalske parametre såsom rytme, melodi, timing og dynamikker inden for volumen, tempo og klangfarve indgår som en vigtig og integreret del af interaktionen mellem mennesker. Oftest helt uden, at vi lægger mærke til det.
