Eksempler på metoder, tilgange og redskaber

Regulere

Specialpædagogiske tilgange og redskaber:

  • Skabe forudsigelighed via visuel struktur (fotos, piktogrammer, dagsskema, indretning af rummet, så det er let at afkode og understøtter et vedvarende opmærksomhedsfokus på den valgte aktivitet)
  • Konkret guidning med ord, gestik og adfærdsnudging (herunder redskaber fra adfærdsvidenskaben: prompting, kædning, shaping, differentiel forstærkning m.m.)
  • Skabe meningsfulde pauseaktiviteter (pause fra belastende sansestimuli og aktiviteter, der trækker på barnets eksekutive funktioner)
  • Generel bevidsthed om at fremme et sansemæssigt befordrende miljø

Low Arousal-tilgange:

  • Generelt i hverdagen sørge for, at krav og forventninger til barnet ikke overstiger barnets kapacitet på det givne tidspunkt
  • Bevidsthed om hensigtsmæssig affektsmitte – smitte barnet med ro
  • Bevidsthed om, hvordan man undgår at optrappe en situation, som leder til kontroltab hos barnet: Nonverbale virkemidler (Kropssprog, mimik, stemmeføring, fysisk positionering), rammesætning (sørge for, at barnet altid har en udvej og aldrig føler sig trængt op i en krog) samt afledning.
  • Evaluering efter optrappede situationer: Hvad triggede situationen? Hvad kan vi gøre for at forebygge, at det sker igen?

Musikterapeutiske og neuroaffektive tilgange:

  • Empatisk spejling af barnet via kropsbevægelser, mimik, stemme m.m. Fx ved at synge eller spille for barnet, afstemt efter barnets mikrosignaler.
  • Afspille udvalgt musik for barnet
  • Bevidst brug af musikalske parametre i stemmebrug og kropsligt udtryk mhp. regulering af arousalniveau, hedonisk tone og opmærksomhedsfokus

Ergoterapeutiske indsatser:

  • En ergoterapeut inviteres med ind i hjemmetræningen, når dette vurderes at være en passende prioritering. Den pågældende ergoterapeut foretager en faglig vurdering af, hvilke indsatser der er behov for

Relatere

Læringsprincipper fra Early Start Denver Model (ESDM):

  • Forvaltning af barnets opmærksomhed
  • Læring tilrettelagt i ABC-format: Foranledning -> barnets respons -> oplevet konsekvens hos barnet.
  • Brug af læringsteknikker fra anvendt adfærdsanalyse: shaping, prompting og promptfading, kædning m.m. (Herigennem hjælpes barnet til at opnå flest mulige succeser).
  • Regulering af barnets følelsesmæssige tilstand og arousalniveau.
  • Fokus på gensidigt socialt engagement i legesamspil og andre interaktioner.
  • Optimering af barnets motivation (fx ved at følge barnets initiativer, tilbyde materialer og aktiviteter, som er attraktive for barnet, og give barnet valgmuligheder).
  • Udstråle positive følelser i kontakten med barnet.
  • Sensitivitet og responsivitet over for barnets kommunikative cues.
  • Skabe mange og varierede kommunikative muligheder
  • Passende sprogbrug ift. barnets udviklingsniveau
  • Struktur og udvikling i fælles aktiviteter: Fælles opbygning -> tema -> variation af temaet -> afrunding
  • Fokus på at skabe flow i overgangene mellem aktiviteter.

Musikterapeutiske tilgange:

Musikalske virkemidler benyttes med henblik på at fremme synkronisering og gensidighed i det socialkommunikative samspil. En musikalsk tilgang kan skabe forudsigelighed for begge/alle parter i samspillet og giver gode muligheder for at stilladsere det kommunikative samspil med barnet.

  • Frit improvisatorisk samspil, hvor der anvendes teknikker såsom spejling, matching, imitation, reflektering (stemning), grounding (skabe stabilitet i musikken via tydelig puls eller melodisk/harmonisk rammesætning), dialoguing (turtagning eller frit flydende) og akkompagnering
  • Fagtesange, rammesange og sanglege (med bevidst brug af musikterapeutiske virkemidler)

Legesamspil:

  • Som er inspireret af Theraplay og af neuroaffektive legekataloger (Susan Hart, Tea Thyrre Sørensen)

Alternativ og supplerende kommunikation:

  • Kommunikation via konkreter eller billeder, tegn-til-tale, PECS m.m.

Low Arousal-tilgange:

  • Relationsarbejde med henblik på at forebygge og nedtrappe konflikter

Reflektere

  • Socialkognitive tilgange, fx Social Tænkning v/ Michelle Garcia Winner og kolleger (se evt. Socialstyrelsen: www.vidensportal.dk/handicap/boern-med-autisme/social-taenkning)
  • 360 Graders Tænkning v/ Sarah Ward: Konkrete modeller og tilgange til at styrke eksekutive funktioner med relation til tidsstyring samt planlægning og udførsel af opgaver.
  • Fælles Legemanuskripter v/ Kristina Avenstrup og Sine Hudecek som ramme for udvikling af improviserede forestillingslege (rollelege eller leg med dukker/dyr/figurer) i samspil med barnet
  • Legesamspil med inspiration fra Theraplay og neuroaffektive legekataloger (Susan Hart, Tea Thyrre Sørensen)
  • Zones of Regulation®: En kognitiv tilgang til selvregulering med afsæt i fire kategorier af indre tilstande
  • Visuelt materiale og grafiske modeller til understøttelse af barnets selvrefleksion (fx KAT-Kassen og lignende materialer)
  • Pædagogisk inddragelse af børnefaglitteratur, som på et basalt niveau beskriver, hvordan hjernen fungerer ift. styring af adfærd og affektive tilstande (fx bogserien Hjernevenner af Anette Prehn)
  • Sociale Historier v/ Carol Gray
  • Musikterapeutiske tilgange, der drejer sig om at følge aftalte spilleregler eller at holde sig inden for et aftalt tema. Desuden hvor fælles refleksion over samspillet er en del af tilgangen.
  • Kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang målrettet angst hos børn (fx Cool Kids-materialet), tilpasset børn med neuroudviklingsforstyrrelser